Strandpavillonen

Det gastronomiske hjørne

Strandpavillonen er vores gastronomiske stolthed. Det er her, hvor råvarer fra lokale håndværkere og Vadehavets islæt sætter sit præg på smagssammensætning, udtryk og finish. Menuerne sammensættes af vores dygtige kokke, der ikke går på kompromis med kvaliteten, når de fortæller historier på tallerkenerne. Som et eksempel kan det nævnes, at Strandpavillonens hjemmebagte brød er baseret på økologisk og biodynamisk mel fra det lokale Forum, hvor de selv dyrker og maler mel af gamle kornsorter. Vi tilbyder både tilrettelagte menuer og à la carte, og det er altid muligt at finde oplagte vine i vores store, assorterede samling af druer.

På første parket til Vadehavet

Når man træder ind i Strandpavillonen bliver man straks mødt af lokalets imponerende lys. Selv på grå Vesterhavs-dage strømmer lyset ind af de sprossede panoramavinduer, hvor Vadehavets bølger slår lige uden for. Der er en fantastisk udsigt over Ho Bugt, hvor Fanø, Langli og Skallingen hviler i horisonten.

Book bord på 75117000

_0003_Carrot-Bunch

En smagsoplevelse for alle sanser

En middag på Strandpavillonen får alle sanser i spil, når det søde og det salte køkken forenes med fantastiske råvarer.

Nyd middagen i autentisk badehotelstemning

Pavillonen er indrettet med hvide duge og kurvemøbler, som er placeret ud fra ønsket om den bedst mulige udsigt. Blomstret tapet i salviegrøn, grå-blå og abrikos-farvede nuancer står i skarp kontrast til det octagon-dot-belagte gulv; varmt og klassisk på en og samme tid.

Private arrangementer i Strandpavillonen

Der er mulighed for at booke Strandpavillonen til private arrangementer.

Læs mere om selskaber HER.

Strandpavillonens åbningstider

Mandag – lørdag:      18.00 – 23.00

Køkkenet har lukket fra klokken 21.00.

Desserter og kolderetter kan dog bestilles indtil kl. 21.30.

Efter kl. 20.30 kan der maksimalt bestilles 3 retters menuer.

BOOKING